Efter første verdens krig var den tyske økonomi helt i bund, tyske banker lukkede, folket mistede deres opsparinger og arbejdsløsheden spredte sig med stor hastighed. Så den 23 marts 1933 kom Adolf Hitler til magten i Tyskland. Tyskland havde brug for at finde en syndebuk for deres krise. Da jøderne var den største trussel, med den daværende bedste økonomi, udnævnte Hitler jøderne til syndebukke. Til at starte med blev jødernes rettigheder alvorligt indskrænket. I 1941 valgte nazisterne den såkaldte ”endelige løsning”, nemlig total jødeudryddelse. Dette resulterede i et af de grusomste folkedrab fundet sted.
Folkedrab:
Folkedrab betegner drab på større grupper af folk på baggrund af deres religion nationalitet eller racemæssige tilhørsforhold. Det 20. århundrede er blevet kaldt folkedrabets århundrede, fordi så mange mennesker mistede livet i denne periode, som følge af folkedrab – heriblandt Holocaust. Årsagen til at det 20. århundrede kendetegnes som folkedrabets århundrede, skyldes muligvis de teknologiske fremskridt,nationalismens opblomstring og massemediernes fremkomst. Begrebet folkedrab blev opfundet af Raphael Lemkim, der var en polsk-jødisk jurist. Han knyttede ordet ”genos”, som betyder stamme eller race, sammen med ordet ”cide”, som betyder at dræbe/slå ihjel, på denne måde dannedes ordet genocide, der på dansk betyder folkedrab.
Folkedrabs aktører:
Ofrene er propaganda systematisk blevet nedgjort af indflydelsesrige og magtfulde personer, der har haft muligheden og viljen til at iværksætte fordrivelser og massemord af den udsatte gruppe.
Ofrene bliver udsat for en dehumanisering hvilket betyder, at de får afskrevet deres menneskelighed og ikke længere anses som mennesker. I takt med dehumaniseringen bliver ofrene udsat for dæmonisering på den måde, at ofrene anses som dele af en skadelig og farlig gruppe. Under Holocaust folkedrabet blev jøderne i Tyskland og andre besatte lande tvunget til at bære en guld Davidstjerne, så alle kunne se at de var jøder, og noget man skulle ”frygte”.
Gerningsmænd der har begået folkedrab anses typisk som sadister, fordi vi som mennesker gerne vil danne så stor afstand til gerningsmændene som muligt. Men rent faktuelt kan gerningsmændene sagtens være almindelige respekterede samfundsborgere. Gerningsmændene under Holocaust folkedrabet var nazisterne, der havde antisemitiske holdninger hvilket betyder, at de er imod jøderne.
Tilskuere til folkedrab er ikke udelukkende regeringer og internationale organisationer, men også enkelte individer eller mindre lokalsamfund. Tilskuerne står med en splittet følelse mellem at forholde sig passivt eller reagere, fordi de er præget af frygten for selv at blive ofre hvis de reagerer, og på den anden side at føle sig som et dårligt menneske ved at forholde sig passivt.
Beskyttere er præget af en følelse af pligt til at handle, for at modarbejde uretfærdigheden overfor de udsatte mennesker. Ligesom tilskuere, kan beskytterne være mange forskellige slags mennesker.
De forskellige aktører kan ikke bedømmes i vores tid. Det relevante og nødvendige er at se på den historiske situation, hvori de enkelte personer skal træffe deres valg.
Optakt til Holocaust:
Nederlaget og ydmygelsen ved 1. verdenskrig gjorde det muligt for nazisterne at overtage magten i Tyskland.
Efter nederlaget havde tyskland mistet store dele af deres oprindelige territorium(før 1. verdenskrig) og deres økonomiske resurser var helt i bund pga. de store krigserstatninger og forbrug til militært udstyr. Det var i denne periode, præget af uro og optøjer på de politiske yderfløje, at National sozialistische Deutsche Arbeiterpartei blev grundlagt. Den økonomiske krise opstod i 1929, som resulterede i elendighed, hungersnød og arbejdsløshed for den tyske befolkning. Hitler blev udnævnt til rigskansler i januar 1933 og starten på nazisternes jøde udryddelse og tortur var begyndt. Ifølge Hitler var det Tysklands genrejsning og frihed.
Hitler mente, at det var kapitalismen og socialismen der var skyld i alle Tysklands ulykker. Samtidig var der brug for syndebukke man kunne lægge skylden over på, og Hitler koblede jøderne sammen med alt det der var skyld i Tysklands ulykke. Hitler overbeviste børn og voksne om, at jøderne havde dårlige egenskaber og tilhørte en ringere race vha. en massiv statslig propaganda. Tyskernes jødehad blev vist d. 9. november 1938, hvor jødiske forretninger og synagoger blev hærget eller brændt ned. Omkring 100 jøder døde under krystalnatten, som jøderne kaldte denne hærgende nedslagtningsdag
For at få jøderne ud af det folkelige fællesskab blev der vedtaget 2000 anti-jødiske love og forordninger. De første anti-jødiske love der blev vedtaget var Nürnberg-lovene fra 1935. Nürnberg-lovene var de love der gjorde, at jøderne mistede alle deres borgerlige rettigheder og blev stemt som outsiders i det tyske samfund. Da 2.verdenskrig begyndte i 1939 var jøderne ikke længere en del af den tyske befolkning, de var udskud der levede i fattigdom. De voksne var fyret fra deres arbejdspladser og børnene var udelukket fra deres skoler. Efter tyskerne/nazisterne havde udtømt dem for alt værdi, var det næste skridt at få dem til at forsvinde ud af Tyskland.
Under Holocaust:
Hitler startede med at oprette love der indskrænkede bestemte befolkningsgruppers rettigheder i riget. I 1939 gik Hitler i krig mod Polen og 2. Verdenskrig startede, idet England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Tyskland var fastsat på at udslette alle dem som ikke var en del af den tyske arriske race. Primært jøder var udsat. Jødiske mænd kvinder og børn, blev sendt til arbejdslejre som blev kaldt koncentrationslejre. Nazisterne fik de europæiske jøder sendt til koncentrationslejr rundt omkring i Europa. De fleste blev primært sendt til Polen, hvor den største af disse udryddelseslejre blev placeret. Polen var det europæiske land med flest jøder. Det var derfor oplagt at have Auschwitz – Birkenau placeret dér. Jøderne blev transporteret til koncentrationslejrene via tog - alt for mange mennesker i alt for små tog. En koncentrationslejr er en lejr, hvor enten et regime eller en krigsførende magt holder civilpersoner eller politiske modstandere fanget uden, at de har fået nogen dom. I lejrene sad politiske fanger, homoseksuelle, sigøjnere og mennesker, som ikke passede ind i samfundet. Men på grund af Hitlers indførelse af racelove var størstedelen af fangerne dog jøder. Der findes to slags lejre, når man snakker om holocaust: koncentrationslejre og udryddelseslejre.
Koncentrationslejre I disse lejre blev fangeren sat til at arbejde på teglværker og stenbrud. Industri- og byggevirksomheder kunne leje fangerne som slaver. I arbejdslejrene var arbejdet så fysisk hårdt, at mange praktisktalte arbejdede sig selv ihjel, og hvis man ikke var arbejdsdygtig blev man dræbt på stedet. Det var primært jøderne, som fik det fysiske hårde arbejde. Andre, som politiske fanger og homoseksuelle, blev ”genopdraget”. Nogle af lejrene var i starten ”bare” arbejdslejre, men de blev senere lavet om til udryddelseslejre i takt med, at antallet af jøder i arbejdslejre steg drastisk.
Udryddelseslejre Det eneste formål med disse lejre var at udrydde jøderne! Jøderne ankom i godstoge af op til 1000 på én gang. Udryddelseslejrene var placeret tæt på jernbanerne, så transporten kunne foregå hurtigt. Når jøderne ankom til lejren, blev mændene skilt fra kvinderne og børnene. Mænd blev ført i en barak, og kvinder og børn i en anden, hvor de skulle afklæde sig. Derefter blev mændene ført ind i en pigtrådssluse, som førte til gaskammeret. Dernæst var det både kvindernes og børnenes tur. I løbet af to timer var alle blevet dræbt, og dermed var der plads til et nyt hold jøder. I de fleste af gaskamrene blev der anvendt kulilte, som kom fra udstødningen af en bil, hvor udstødningsrøret blev ført ind i kammeret, og motoren blev tændt. I nogle lejre havde man fundet ud af, at cyklon B eller blåsyre var mere effektivt. Denne gasart blev anvendt i Auschwitz-Birkenau, hvor mindst en million jøder blev dræbt. I starten var der ikke tænkt på, hvad man skulle gøre med ligene, og de blev derfor bare smidt i massegrave. Senere blev der bygget krematorier til afbrænding af ligene. Nogle af massegravene blev gravet op, og ligene blev taget op og brændt. I lejrene blev de sat til at arbejde indtil de døde, hvorefter nye jøder blev sat til arbejde og fik samme skæbne. I slutningen af krigen hvor Tyskland vidste de var ved at tabe, syntes de at udryddelsen af jøder gik for langsomt, derfor indførte de gaskamrene mm. hvor de gassede jøder og andre befolkningsgrupper som ikke levede op til nazisternes ariske krav.
Eftertiden:
Aktørerne straffes: I tiden efter den tyske jødeudryddelse, fik verdenen øjnene op for den kæmpe forbrydelse, som det nazistiske Tyskland begik under 2. Verdenskrig. Holocaust blev herefter beskrevet som en forbrydelse mod menneskeheden, som fik konsekvenser for aktørerne. Ved Nümbergprocessen, blve de tyske krigsforbrydere retsforfulgt og bl.a. dømt for forbrydelser mod menneskeheden. Senere begyndte spekulationer omkrikng hvorvidt aktørerne bag Holocaust, burde opfattes som ikke-mennesker og monstre og om årsagerne bag deres handlinger kan bortforklares og tilgives. Den amerikanske besættelsesmagt sørgede efter 1945 at gøre det klart for tyskerne, at de burde se sig skyldige i drabet på 6 mio. jøder. Amerikanerne hængte plakater og gruopvækkende billeder i tyske byer. Tyskerne blev hånet, provokeret og påmindet om den skyld og ansvar som de burde påtage sig for folkedrabet.
De overlevendes skæbne: Få af de overlevende fra Holocaust ønskede at vende tilbage til deres oprindelige lande. Deres familier var omkommet i kz-lejrene og deres ejendomme var gået tabt. De havde ikke noget at vende tilbage til. Netop i tiden lige efter Holocaust opstod iblandt nogle af de overlevende jøder, et ønske om at vende tilbage til jødernes bibelske område: Palæstina. Dermed begyndte en diskussion om oprettelsen af staten Israel, som skulle blive en ny jødisk-stat. Dette blev vedtaget af FN i 1948 og staten Israel blev proklameret. I eftertiden er mange af de overlevendes historier blevet skildret. Et utal af bøger og filmatiseringer af det ufattelige folkedrab er blevet til, og de jødiske ofres historier er nu ikke ukendt for nogen.
Dette videoklip, er et eksempel på en jødisk overlevende af Holocaust, som fortæller sin historie. Ya'akov Hollander, var en polsk-jøde som var 10 år da 2. Verdenskrig brød ud. Han fortæller om sine ophold i 12 forskellige kz-lejre gennem krigen. I 2005 blev det besluttet i FN, at den 27. januar – datoen for Auschwitz’ befrielse – fremover skulle være international mindedag for Holocaust, og alle lande blev opfordret til at markere dagen, så kommende generationer kunne lære af historien og forhindre en gentagelse. I Danmark hedder dagen Auschwitz-dag og er markeret hvert år siden 2003.
Holocaust
Denne hjemmeside handler om Holocaust.
Indholdsfortegnelse:
- Indledning
- Folkedrab:
- Folkedrabs aktører
- Optakt til Holocaust
- Eftertiden
Indledning:
Efter første verdens krig var den tyske økonomi helt i bund, tyske banker lukkede, folket mistede deres opsparinger og arbejdsløsheden spredte sig med stor hastighed. Så den 23 marts 1933 kom Adolf Hitler til magten i Tyskland. Tyskland havde brug for at finde en syndebuk for deres krise.
Da jøderne var den største trussel, med den daværende bedste økonomi, udnævnte Hitler jøderne til syndebukke. Til at starte med blev jødernes rettigheder alvorligt indskrænket. I 1941 valgte nazisterne den såkaldte ”endelige løsning”, nemlig total jødeudryddelse.
Dette resulterede i et af de grusomste folkedrab fundet sted.
Folkedrab:
Folkedrab betegner drab på større grupper af folk på baggrund af deres religion
nationalitet eller racemæssige tilhørsforhold.
Det 20. århundrede er blevet kaldt folkedrabets århundrede,
fordi så mange mennesker mistede livet i denne periode,
som følge af folkedrab – heriblandt Holocaust.
Årsagen til at det 20. århundrede kendetegnes som folkedrabets århundrede,
skyldes muligvis de teknologiske fremskridt,nationalismens
opblomstring og massemediernes fremkomst.
Begrebet folkedrab blev opfundet af Raphael Lemkim, der var en polsk-jødisk jurist.
Han knyttede ordet ”genos”, som betyder stamme eller race, sammen med
ordet ”cide”, som betyder at dræbe/slå ihjel, på denne måde dannedes ordet genocide, der på dansk betyder folkedrab.
Folkedrabs aktører:
Ofrene er propaganda systematisk blevet nedgjort af indflydelsesrige og magtfulde personer, der har haft muligheden og viljen til at iværksætte fordrivelser og massemord af den udsatte gruppe.Ofrene bliver udsat for en dehumanisering hvilket betyder, at de får afskrevet deres menneskelighed og ikke længere anses som mennesker. I takt med dehumaniseringen bliver ofrene udsat for dæmonisering på den måde, at ofrene anses som dele af en skadelig og farlig gruppe. Under Holocaust folkedrabet blev jøderne i Tyskland og andre besatte lande tvunget til at bære en guld Davidstjerne, så alle kunne se at de var jøder, og noget man skulle ”frygte”.
Gerningsmænd der har begået folkedrab anses typisk som sadister, fordi vi som mennesker gerne vil danne så stor afstand til gerningsmændene som muligt. Men rent faktuelt kan gerningsmændene sagtens være almindelige respekterede samfundsborgere. Gerningsmændene under Holocaust folkedrabet var nazisterne, der havde antisemitiske holdninger hvilket betyder, at de er imod jøderne.
Tilskuere til folkedrab er ikke udelukkende regeringer og internationale organisationer, men også enkelte individer eller mindre lokalsamfund. Tilskuerne står med en splittet følelse mellem at forholde sig passivt eller reagere, fordi de er præget af frygten for selv at blive ofre hvis de reagerer, og på den anden side at føle sig som et dårligt menneske ved at forholde sig passivt.
Beskyttere er præget af en følelse af pligt til at handle, for at modarbejde uretfærdigheden overfor de udsatte mennesker. Ligesom tilskuere, kan beskytterne være mange forskellige slags mennesker.
De forskellige aktører kan ikke bedømmes i vores tid. Det relevante og nødvendige er at se på den historiske situation, hvori de enkelte personer skal træffe deres valg.
Optakt til Holocaust:
Nederlaget og ydmygelsen ved 1. verdenskrig gjorde det muligt for nazisterne at overtage magten i Tyskland.
Efter nederlaget havde tyskland mistet store dele af deres oprindelige territorium(før 1. verdenskrig) og deres økonomiske resurser var helt i bund pga. de store krigserstatninger og forbrug til militært udstyr. Det var i denne periode, præget af uro og optøjer på de politiske yderfløje, at National sozialistische Deutsche Arbeiterpartei blev grundlagt. Den økonomiske krise opstod i 1929, som resulterede i elendighed, hungersnød og arbejdsløshed for den tyske befolkning. Hitler blev udnævnt til rigskansler i januar 1933 og starten på nazisternes jøde udryddelse og tortur var begyndt. Ifølge Hitler var det Tysklands genrejsning og frihed.
Hitler mente, at det var kapitalismen og socialismen der var skyld i alle Tysklands ulykker. Samtidig var der brug for syndebukke man kunne lægge skylden over på, og Hitler koblede jøderne sammen med alt det der var skyld i Tysklands ulykke. Hitler overbeviste børn og voksne om, at jøderne havde dårlige egenskaber og tilhørte en ringere race vha. en massiv statslig propaganda. Tyskernes jødehad blev vist d. 9. november 1938, hvor jødiske forretninger og synagoger blev hærget eller brændt ned. Omkring 100 jøder døde under krystalnatten, som jøderne kaldte denne hærgende nedslagtningsdag
http://fcit.usf.edu/HOLOCAUST/gallery/Kris.htm
For at få jøderne ud af det folkelige fællesskab blev der vedtaget 2000 anti-jødiske love og forordninger. De første anti-jødiske love der blev vedtaget var Nürnberg-lovene fra 1935. Nürnberg-lovene var de love der gjorde, at jøderne mistede alle deres borgerlige rettigheder og blev stemt som outsiders i det tyske samfund. Da 2.verdenskrig begyndte i 1939 var jøderne ikke længere en del af den tyske befolkning, de var udskud der levede i fattigdom. De voksne var fyret fra deres arbejdspladser og børnene var udelukket fra deres skoler. Efter tyskerne/nazisterne havde udtømt dem for alt værdi, var det næste skridt at få dem til at forsvinde ud af Tyskland.
Under Holocaust:
Hitler startede med at oprette love der indskrænkede bestemte befolkningsgruppers rettigheder i riget. I 1939 gik Hitler i krig mod Polen og 2. Verdenskrig startede, idet England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Tyskland var fastsat på at udslette alle dem som ikke var en del af den tyske arriske race. Primært jøder var udsat. Jødiske mænd kvinder og børn, blev sendt til arbejdslejre som blev kaldt koncentrationslejre.Nazisterne fik de europæiske jøder sendt til koncentrationslejr rundt omkring i Europa. De fleste blev primært sendt til Polen, hvor den største af disse udryddelseslejre blev placeret. Polen var det europæiske land med flest jøder. Det var derfor oplagt at have Auschwitz – Birkenau placeret dér. Jøderne blev transporteret til koncentrationslejrene via tog - alt for mange mennesker i alt for små tog.
En koncentrationslejr er en lejr, hvor enten et regime eller en krigsførende magt holder civilpersoner eller politiske modstandere fanget uden, at de har fået nogen dom.
I lejrene sad politiske fanger, homoseksuelle, sigøjnere og mennesker, som ikke passede ind i samfundet. Men på grund af Hitlers indførelse af racelove var størstedelen af fangerne dog jøder.
Der findes to slags lejre, når man snakker om holocaust: koncentrationslejre og udryddelseslejre.
Koncentrationslejre
I disse lejre blev fangeren sat til at arbejde på teglværker og stenbrud. Industri- og byggevirksomheder kunne leje fangerne som slaver. I arbejdslejrene var arbejdet så fysisk hårdt, at mange praktisktalte arbejdede sig selv ihjel, og hvis man ikke var arbejdsdygtig blev man dræbt på stedet. Det var primært jøderne, som fik det fysiske hårde arbejde. Andre, som politiske fanger og homoseksuelle, blev ”genopdraget”.
Nogle af lejrene var i starten ”bare” arbejdslejre, men de blev senere lavet om til udryddelseslejre i takt med, at antallet af jøder i arbejdslejre steg drastisk.
Udryddelseslejre
Det eneste formål med disse lejre var at udrydde jøderne! Jøderne ankom i godstoge af op til 1000 på én gang. Udryddelseslejrene var placeret tæt på jernbanerne, så transporten kunne foregå hurtigt. Når jøderne ankom til lejren, blev mændene skilt fra kvinderne og børnene. Mænd blev ført i en barak, og kvinder og børn i en anden, hvor de skulle afklæde sig. Derefter blev mændene ført ind i en pigtrådssluse, som førte til gaskammeret. Dernæst var det både kvindernes og børnenes tur. I løbet af to timer var alle blevet dræbt, og dermed var der plads til et nyt hold jøder. I de fleste af gaskamrene blev der anvendt kulilte, som kom fra udstødningen af en bil, hvor udstødningsrøret blev ført ind i kammeret, og motoren blev tændt. I nogle lejre havde man fundet ud af, at cyklon B eller blåsyre var mere effektivt. Denne gasart blev anvendt i Auschwitz-Birkenau, hvor mindst en million jøder blev dræbt.
I starten var der ikke tænkt på, hvad man skulle gøre med ligene, og de blev
derfor bare smidt i massegrave.
Senere blev der bygget krematorier til afbrænding af ligene.
Nogle af massegravene blev gravet op, og ligene blev taget op og brændt.
I lejrene blev de sat til at arbejde indtil de døde, hvorefter nye jøder blev
sat til arbejde og fik samme skæbne. I slutningen af krigen hvor
Tyskland vidste de var ved at tabe, syntes de at udryddelsen
af jøder gik for langsomt,
derfor indførte de gaskamrene mm. hvor de gassede jøder og andre
befolkningsgrupper som ikke levede op til nazisternes ariske krav.
Eftertiden:
Aktørerne straffes: I tiden efter den tyske jødeudryddelse, fik verdenen øjnene op for den kæmpe forbrydelse, som det nazistiske Tyskland begik under 2. Verdenskrig. Holocaust blev herefter beskrevet som en forbrydelse mod menneskeheden, som fik konsekvenser for aktørerne. Ved Nümbergprocessen, blve de tyske krigsforbrydere retsforfulgt og bl.a. dømt for forbrydelser mod menneskeheden. Senere begyndte spekulationer omkrikng hvorvidt aktørerne bag Holocaust, burde opfattes som ikke-mennesker og monstre og om årsagerne bag deres handlinger kan bortforklares og tilgives. Den amerikanske besættelsesmagt sørgede efter 1945 at gøre det klart for tyskerne, at de burde se sig skyldige i drabet på 6 mio. jøder. Amerikanerne hængte plakater og gruopvækkende billeder i tyske byer. Tyskerne blev hånet, provokeret og påmindet om den skyld og ansvar som de burde påtage sig for folkedrabet.
De overlevendes skæbne: Få af de overlevende fra Holocaust ønskede at vende tilbage til deres oprindelige lande. Deres familier var omkommet i kz-lejrene og deres ejendomme var gået tabt. De havde ikke noget at vende tilbage til. Netop i tiden lige efter Holocaust opstod iblandt nogle af de overlevende jøder, et ønske om at vende tilbage til jødernes bibelske område: Palæstina. Dermed begyndte en diskussion om oprettelsen af staten Israel, som skulle blive en ny jødisk-stat. Dette blev vedtaget af FN i 1948 og staten Israel blev proklameret. I eftertiden er mange af de overlevendes historier blevet skildret. Et utal af bøger og filmatiseringer af det ufattelige folkedrab er blevet til, og de jødiske ofres historier er nu ikke ukendt for nogen.
http://www.youtube.com/watch?v=1PHPd67kYp0
Dette videoklip, er et eksempel på en jødisk overlevende af Holocaust, som fortæller sin historie. Ya'akov Hollander, var en polsk-jøde som var 10 år da 2. Verdenskrig brød ud. Han fortæller om sine ophold i 12 forskellige kz-lejre gennem krigen.
I 2005 blev det besluttet i FN, at den 27. januar – datoen for Auschwitz’ befrielse – fremover skulle være international mindedag for Holocaust, og alle lande blev opfordret til at markere dagen, så kommende generationer kunne lære af historien og forhindre en gentagelse. I Danmark hedder dagen Auschwitz-dag og er markeret hvert år siden 2003.